Regeringens landbrugsudspil - godt eller skidt?

Om regeringens landbrugsudspil skal have dommen "godt" eller "skidt" afhænger af, hvad vi måler det på.

Hvis Økologisk Landsforening ser snævert på økologi med en målsætning om 30 pct. økologi i 2030, ser det godt ud. Hvis Økologisk Landsforening er en bred grøn interesseorganisation med stort fokus på en nødvendig omstilling af det samlede landbrug, ser det mindre godt ud.

Der er følgende godter i udspillet:

• Et fordoblingsmål for økologi til 2030,

• regeringen vil understøtte udviklingen af økologien,

• der skal udvikles bedriftsregnskaber, der skal fungere som et afgørende værktøj til at sikre, at nye teknologier og løsninger tages i brug,

• regeringen vil satse på udvikling af plantebaserede fødevarer,

• regeringen vil udnytte EU's landbrugsstøtte aktivt i den grønne omstilling og herudover afsætte 780 mio. kr. nye nationale midler til grøn omstilling af landbruget,

• regeringen vil skabe en ny finansieringsløsning, der understøtter generationsskifte og grøn omstilling samt smidiggøre generationsskifte i landbruget, ud over at der skal laves en etableringsordning for unge nye landbrugere (landbruger under 40 år).

Godter, der alle ligger øverst på den liste over indsatser, som vi i Økologisk Landsforening prioriterer højest, og som vi har gjort, hvad vi kunne for at melde ind under forberedelsen af udspillet.

Når vi alligevel kan finde hårene i suppen, så skyldes det, at udspillet samtidigt holder hånden under et meget husdyrtungt dansk landbrug. Og ikke blot holder det hånden under det landbrug, vi kender i dag: Med en meget høj satsning på teknologi, der skal afhjælpe belastningen fra intensiv husdyrproduktion, låser vi også landbruget over for senere og nødvendig omstilling.

Et bæredygtigt landbrug har ikke kun en lav klimabelastning - det passer også på naturen, vandmiljøet, drikkevandet og dyrevelfærden, hvor alle dyr har adgang til den åbne himmel.

Landbruget er finansieret med lån med lange afdragsperioder. Når vi arbejder for grøn omstilling, taler vi derfor i virkeligheden om 30-års planer. En satsning på udvikling af ny teknologi, der kan fastholde landbruget i sin nuværende form, betyder dermed mindst yderligere 40 års udsættelse på generel og reel grøn omstilling.

Det er ikke nemt at være regering. Det er heller ikke nemt at være en bred grøn interesseorganisation. Vi ved alle, at den grønne omstilling ikke kan gennemføres over natten. Vores økologimål er også kun 30 pct. økologisk areal til 2030. Vi står dermed med et stort konventionelt landbrug, også når vi når til 2030, samtidigt med at vi står overfor et ambitiøst klimamål, der stiller krav om store klimareduktioner.

Det er vel det, vi må kalde en 'catch 22-situation': Prioritering af teknologi til det intensive husdyrlandbrug kan gøre omstilling endnu sværere, omvendt så er der også behov for at lave løsninger til den del af erhvervet.

Der er meget i udspillet, som vi i Økologisk Landsforening kan fejre. Nu handler det om at styrke og sikre de gode elementer i den færdige aftale.